Vi ved det godt.
Ved at bevidst vejrtrækning er vejen frem, når vi kommer “ud af fokus” på den ene eller anden måde.
Vi har prøvet det.
Mange gange.
At trække vejret dyyybt – så vi kan få lidt mere ro i vores krop og følelser.
På den vis er den bevidste vejrtrækning er et redskab til os – fra os.
TriYogaens fokus på bevidst vejrtrækning er en fantastisk gave til at hjælpe os med redskabet – og til at udvide repertoiret.
Den meget fine sondring mellem forskellige vejrtrækningsformer hjælper os til at forfine vores bevidsthed omkring, hvad vejrtrækningsformerne betyder for os – og kan hjælpe os med – i hverdagen.
Natural Breath …. er den ultimative afspændings-vejrtrækning.
Dér hvor vi overgiver os til at være. Ikke gøre noget som helst. Bare være.
Uden at styre hverken vejrtrækning eller de tanker som uundgåeligt kommer, kan vi overgive os til at lade alting flyde gennem os. Overgive os til at kroppen har fuldstændigt styr på, hvornår der er brug for indånding og udånding.
Den ultimative tillid!
Complete Breath … er den fineste måde at bringe ro. I hele os.
Udover at der sker en hel del fysiologiske ting i kroppen og i nervesystemet, så er Complete Breath en sikker vej til at skabe plads og rum.
Den langsomme styrede vejrtrækning signalerer desuden TID.
Og netop tid er ofte en mangelvare … i vores tilgang til hverdagen, til livet.
Det høje tempo i os – og i verden – skaber ofte en følelse af tidsmangel.
“Beviset” på dét er netop vores vejrtrækning, som tit er meget hurtigere og dermed også mere overfladisk end nødvendigt.
Vi så at sige trækker vejret hurtigere fordi vores system ikke oplever, at der er tid nok.
Complete Breath sænker automatisk tempoet i vejrtrækningen … og så oplever vores system, at der er tid nok.
Så, hermed en invitation til at være opmærksom på, at du kan sænke tempoet … også udenfor yogamåtten … ved at rette fokus på Complete Breath.
I løbet at dagen kan du flyde til dén vejrtrækningsform … bare nogle minutter af gangen kan gøre en forskel.
Dermed sætter du tempoet ned … i dig – og du når helt sikkert det, du skal alligevel!! Der skabes jo også plads og rum samtidig.
Når du sætter tempoet ned på denne måde, har det også en indflydelse på omgivelserne, på verden.
På en meget subtil måde.
Men indflydelse har det!
Hverdagen, verden … livet … har brug for at få sat tempoet lidt ned.
Få sat tempoet ned i det leje, hvor vores vejrtrækning kan være med!
