I vores hverdag bliver vi ofte målt på, hvad vi opnår.
Vi stiller mål, laver to-do-lister og krydser af, når vi “har gjort det godt.”
Men i yogaen bliver vi mindet om noget dybere: at det ikke kun handler om hvad vi gør – men hvordan vi gør det.
Og i TriYogaen handler det fokus på …os selv!
Der er en yogafilsofi, der taler om Karma Yoga – vejen af handling uden tilknytning.
Det betyder, at man gør det, man skal, med et rent og åbent hjerte – uden at holde fast i forventninger om, hvordan det skal ende.
Det kan være alt fra at tage opvasken derhjemme, til at støtte en ven, til at undervise eller hjælpe et barn med lektier.
Hvis man gør det som en gave – uden at forvente noget retur – begynder man at træne noget helt særligt: indre frihed.
Måske kender du følelsen af at give noget uden betingelser – og hvor let det føles bagefter.
Det er Karma Yoga i praksis.
Når vi handler uden egoets stemme, uden at skulle “opnå” noget, så bliver selv det mindste en spirituel praksis, og en vej til frihed idet vi ikke skal præstere.
Det her er ikke en opfordring til at ofre dig selv.
Tværtimod.
Det er en invitation til at opdage, at du allerede er nok – og at dine handlinger kan være en form for kærlighed i bevægelse.
Derfor vil jeg invitere dig til at lægge mærke til:
Hvor handler du med hjertet?
Kan du gøre én ting hver dag, bare for glædens skyld … uden tanke på resultatet?
Kan du møde dine opgaver med en følelse af taknemmelighed?
Det er også Karma Yoga – og det er en vej vi godt kan være mere opmærksomme på i dagligdagen, og når vi taler om vores spirituelle praksis.
Vi har brug for det.
Verden har brug for det.
