Vi kender det alle sammen – situationer, hvor vi skal træffe valg uden at vide, hvor valget bærer hen… eller om det “lykkes” i forhold til det, vi gerne vil.

Jeg har i hvert fald tit stået i sådan nogle situationer.
Og gør det.

Det kan være ubehageligt.
Usikkert.
Og alligevel: nødvendigt!

Jeg ved, hvor stor forskel det gør, når jeg tør være med … og blive i usikkerheden.
Når jeg siger tingene højt, selvom jeg ikke har alle svarene.
Når jeg viser, at jeg står fast i retning og intention selvom udfaldet er lidt uklart.

Og det giver andre mod til at træde ind i usikkerheden sammen med mig:
Usikkerhed bliver til dialog
Uro bliver til engagement
Og vi samler os om retning og handling – selv uden garantier

Det er ikke nemt.
Det er sårbart.
Men det er også her, styrken i at handle tro mod situationen viser sig:
i evnen til at navigere i det uafklarede og skabe forandring, finde ny retning og muligheder – selv uden garanti.

I mit arbejde møder jeg ofte ledere, som først vil handle, når alting føles helt sikkert – både for at kontrollere udfaldet og for at fremstå, som om de har styr på det.
Min erfaring er samtidig, at guldet ligger et andet sted. Det er i mødet med det uafklarede, vi skaber forandring.

Det handler om at kunne sige: ““Det her er, hvad vi vurderer og tror lige nu. Vi justerer efter behov undervejs, med afsæt i vores erfaring, viden og kompetencer.”
Og samtidig stå til ansvar for retning og konsekvenser.

Hvis du selv står midt i situationer, hvor resultaterne ikke kan garanteres, og gerne vil drøfte, hvordan du kan navigere i dem, er du velkommen til at skrive til mig – så kan vi se på det sammen.