Dit fundament
Når det summer af uro, er det vigtigt.
Det er også vigtigt, når det ikke gør det.
Når vi er på ukendte veje, er det vigtigt.
Og det er også vigtigt, når vi er på velkendte veje.
Det er ALTID vigtigt at have et sikkert personligt fundament!
Fordi det er derigennem, at vi kan stå trygt og sikkert i livet.
Uanset hvad der sker omkring os.
Og – så spiller det jo selvfølgelig alligevel en rolle, hvad det er vi står i…hvad det er vi møder.
Noget er mere udfordrende for os end andet.
Men, alt i alt er det solide personlige fundament altid vigtigt.
Det har afgørende betydning for:
- at vi kan være i verden og møde den med modenhed, værdighed og tillid
- at vi har overblik over det vi møder
- at vi kan handle – og ikke handle – på bedst mulig måde i forhold til det som er
- at vi ikke blæser omkuld, og bliver overtaget af bekyrimringer, frygt og usikkerhed
Det har betydning for den måde vi møder og står i de kollektive ting, der sker.
Det har betydning for den måde vi møder og står i os selv på.
Så…der er god grund til ALTID at være opmærksom på sit personlige fundament!
OG DER ER EKSTRA-GOD GRUND TIL AT VÆRE OPMÆRKSOM PÅ DET LIGE NU!
Hvorfor…vil jeg ikke skrive eeet ord om hér.
Fordi du ved det.
Fordi …det vi giver energi, får – naturligvis – energi.
Det vi vander med opmærksomhed, det gror.
Det jeg meget hellere vil..og det jeg véd er mere konstruktivt for alt…er at være med til at vande det, som har betydnig for at vi kan stå stærkt og roligt i livet.
Og det er som nævnt:
VORES FUNDAMENT!
Hvordan har dit fundament det?
Er det stabilt?
Er der sprækker i det?
Trænger det til et eftersyn?
Har det “bare” brug for kærlig opmærksomhed?
Du ved det, når du retter opmærksomhed til det.
Du får svaret, når du i en rolig stund er eftertænksom i forhold til dine tanker, reaktioner mm. – hvis du vel og mærke udelukkende registrerer det, og ikke dømmer det.
Du kan med fordel bruge et par minutter på at lande i dig selv via en rolig vejrtrækning, så giver dit nervesystem dig adgang til et sted i dig, hvor du får informationerne.
Et stabilt fundament er væsentligt for vores spirituelle klarhed og dybere indsigt!
Ahimsa
Ahimsa er et centralt princip i den klassiske yogafilosofi.
Det betyder ”ikke-vold”.
Det er både i forhold til handlinger – og i forhold til ord og tanker.
Overfor os selv.
Overfor andre.
I en travl hverdag, hvor stress og tempo ofte styrer vores handlinger, er Ahimsa en påmindelse om blidhed, omtanke og respekt. Samtidig med at det kan være en udfordring at leve i forhold til det.
I forhold til os selv.
I forhold til andre.
TriYoga viser en vej, en konkret vej, til det.
Kombinationen af alt det som TriYoga er: bevidst og meditativ vejrtrækning, flows og asanas er vejen til nærvær og respekt for os selv. Og det danner grobund for det samme for verden omkring os; lokalt og globalt.
Fx:
Når vi bevæger os i et TriYoga-flow, lærer vi at lytte til kroppens signaler, trække vejret dybt og være langsomme.
Denne blidhed mod os selv smitter af på vores omgang med andre. Eller kan i hvert fald gøre.
Når TriYoga hjælper os med at observere tanker – og uden dom møde frustrationer med nysgerrighed, lade selvkritik erstattes af respekt og tålmodighed.
Når vi kan være venlige mod os selv, bliver det lettere at møde andre med respekt og tålmodighed.
Det hele starter hos os selv. Og spreder sig videre ud.
I en verden der er fyldt med vrede, polarisering og uanede mængder af automatreaktioner er opmærksomhed på Ahimsa vigtigere end nogen sinde.
TriYoga minder os om, at fred starter indefra. Praksis på yogamåtten kan inspirere til blidhed og omtanke også udenfor måtten.
Hver bevægelse, hvert åndedrag bidrager til at skabe større balance i os og i verden omkring os.
Det breder sig som ringe i vandet.
Det kan så være en tålmodighedsprøve ”at vente på det rykker noget” på de store planer, men … vi kan jo så være opmærksomme på de mindre planer… i hverdagen…og se hvad der sker, når vi møder os selv og andre mennesker med Ahimsa i baghovedet … så véd vi at det rykker.
Har du fat i dig selv?
Når vi har fat i os selv, så står vi med en stærk identitet, som er afgørende for at træffe beslutninger, håndtere udfordringer og vælge ..i livet.
Når vi har fat i os selv, bliver det lettere at navigere i forskellige situationer.
Når vi har fat i os selv, har vi forbindelse til vores essens, og kan leve i overensstemmelse med den.
I overensstemmelse med vores dybe indre værdier og kompetencer.
Også når vi ikke lige kan … for når vi har fat i os selv, så kan vi lettere navigere i situationer og bevare følelsen af integritet når vi må indgå i nødvendige kompromiser.
Når vi har fat i os selv kan vi opbygge og indgå i dybere og meningsfulde relationer med andre mennesker …fordi vi har fat i vores egen indre dybde – og spejler det ud til andre.
Har du fat i dig selv – og det lev du lever?
Det er måske et lidt stort spørgsmål at stille.
Og det er et vigtigt et!
Et sted at starte med at svare på spørgsmålet kunne være at stille dig selv spørgsmålet:
Kan jeg identificere og udtrykke mine behov, ønsker og værdier tydeligt, ærligt og roligt?
Stil dig selv spørgsmålet, og notér svaret som det kommer “hurtigst” – uden at overanalysere.
Vær ærlig – måske kan du nogle gange, men ikke altid; måske afhænger det af situationen.
Formålet her er at finde ud af, hvor du står lige nu.
Og, afhængig af svaret … eller svarene, for der dukker garanteret flere svar op…og nuancer…og perspektiver – kan du så stille det næste spørgsmål:
Hvorfor kan jeg/kan jeg ikke….hvornår kan jeg/kan jeg ikke?
Stil dig selv spørgsmålet: hvad gør det muligt, og hvad står i vejen?
Skriv nuancer og mønstre ned, så du får indsigt i, hvornår du føler dig stærk, og hvornår det er svært.
Dette giver dig en ledetråd ind til, om du har fat i dig selv…sådan rigtigt…og hvad der – eventuelt – spænder ben for at du har det….sådan rigtigt.
Og derfra kan du så gå videre ind i at finde frem til, hvordan du vil håndtere det – opløse det.
At have fat i sig selv er en proces – det handler om at kende sine behov, værdier og ønsker, og at kunne stå ved dem, også når livet kræver kompromiser.
De øvelser, du netop har læst om, kan være dine første skridt til at få klarhed og indsigt i, hvor du står lige nu.
Hvis du ønsker mere støtte til at styrke din indre ro og tydeliggøre dine behov og værdier, har jeg forskellige tilbud, der kan hjælpe dig med at omsætte indsigt til handling, så du får mere styrke, integritet og overensstemmelse i dit liv.
Du kan starte med at tjekke det ud her – og se om der er noget der vækker genklang.
Der findes ingen garanti
Vi kender det alle sammen – situationer, hvor vi skal træffe valg uden at vide, hvor valget bærer hen… eller om det “lykkes” i forhold til det, vi gerne vil.
Jeg har i hvert fald tit stået i sådan nogle situationer.
Og gør det.
Det kan være ubehageligt.
Usikkert.
Og alligevel: nødvendigt!
Jeg ved, hvor stor forskel det gør, når jeg tør være med … og blive i usikkerheden.
Når jeg siger tingene højt, selvom jeg ikke har alle svarene.
Når jeg viser, at jeg står fast i retning og intention selvom udfaldet er lidt uklart.
Og det giver andre mod til at træde ind i usikkerheden sammen med mig:
Usikkerhed bliver til dialog
Uro bliver til engagement
Og vi samler os om retning og handling – selv uden garantier
Det er ikke nemt.
Det er sårbart.
Men det er også her, styrken i at handle tro mod situationen viser sig:
i evnen til at navigere i det uafklarede og skabe forandring, finde ny retning og muligheder – selv uden garanti.
I mit arbejde møder jeg ofte ledere, som først vil handle, når alting føles helt sikkert – både for at kontrollere udfaldet og for at fremstå, som om de har styr på det.
Min erfaring er samtidig, at guldet ligger et andet sted. Det er i mødet med det uafklarede, vi skaber forandring.
Det handler om at kunne sige: ““Det her er, hvad vi vurderer og tror lige nu. Vi justerer efter behov undervejs, med afsæt i vores erfaring, viden og kompetencer.”
Og samtidig stå til ansvar for retning og konsekvenser.
Hvis du selv står midt i situationer, hvor resultaterne ikke kan garanteres, og gerne vil drøfte, hvordan du kan navigere i dem, er du velkommen til at skrive til mig – så kan vi se på det sammen.
Santosha
Santosha beskrives ofte som tilfredshed, men i sin dybere betydning handler det ikke om at være glad hele tiden eller at føle, at alt er, som det skal være.
Santosha er snarere en stille indstilling til livet – en villighed til at møde det, der er, uden konstant at ønske sig et andet øjeblik.
I yogafilosofien minder Santosha os om, at ro ikke nødvendigvis opstår, når ydre forhold falder på plads, men når den indre modstand blødgøres.
Når vi holder op med at kæmpe imod det, vi allerede står i, kan noget i os begynde at falde til ro.
I TriYogaens praksis får Santosha en særlig kvalitet.
Bevægelsen er cirkulær, flydende og gentagende, og den inviterer kroppen og sindet ind i en meditativ strøm.
Her er der ingen faste mål, ingen positioner, der skal nås. Kun bevægelse, åndedræt og opmærksomhed, der væver sig ind i hinanden.
Santosha kan mærkes i de øjeblikke, hvor vi stopper med at vurdere oplevelsen.
Når vi ikke længere spørger, om det er nok, dybt nok, smidigt nok – men i stedet tillader kroppen at være, som den er netop nu. Ikke som et kompromis, men som en anerkendelse.
Tilfredshed i denne forstand er ikke passiv.
Den udelukker ikke forandring eller udvikling.
Tværtimod skaber den et mere stabilt fundament at bevæge sig fra. Når vi ikke drives af utilfredshed eller mangel, kan bevægelsen blive mere ærlig, mere nænsom og mere bæredygtig.
I TriYoga opstår Santosha ofte i overgangene – i de stille øjeblikke, hvor en bevægelse afsluttes, og den næste endnu ikke har taget form.
Her kan der opstå en følelse af at være midt i noget, uden at skulle videre.
En fornemmelse af at være hjemme i processen.
At praktisere Santosha er at øve sig i at være i livet, som det udfolder sig.
At opdage, at tilfredshed ikke nødvendigvis er noget, vi finder, men noget, der langsomt vokser frem, når vi giver slip på modstanden mod nuet.
Måske er Santosha i sidste ende en invitation til at stole på strømmen.
At lade bevægelsen bevæge os.
At lade åndedrættet bære os.
Og at hvile i erkendelsen af, at dette øjeblik – som det er – allerede er nok.