Om at leve i sandhed
I TriYoga ser vi sandhed som en kvalitet, der opstår, når vi lever i harmoni med det dybeste i os selv – med sjælens strøm.
Det er ikke noget, vi skaber med vilje, men noget vi åbner os for, i det stille rum mellem bevægelse og åndedræt.
Når krop, sind og ånd falder i rytme, begynder vi at mærke, hvad der er sandt – ikke bare som tanker, men som en indre genklang, en stille vished.
At leve i sandhed er at lade det indre lys lede os.
Det er at lytte til den stemme, der ikke råber, men hvisker – og at ære den, også når det kræver forandring.
Sandhed kan være at slippe det, vi ikke længere er.
Det kan være at stå fast, selv når omgivelserne vipper.
Og det kan være at vælge det, der føles rent, selv når det ikke giver mening på overfladen.
Den spirituelle sandhed kommer ikke med hårde kanter.
Den strømmer gennem os, når vi er åbne, til stede og villige til at mærke.
Den udtrykkes blidt – med respekt for os selv og alt levende.
Når vi taler og handler fra denne dybe kontakt, bliver vi et spejl for det ægte – og skaber rum, hvor andre også kan være hele.
TriYoga lærer os, at flow ikke kun er fysisk bevægelse, men en tilstand af tillid og indre overgivelse.
Når vi hviler i denne strøm, vokser sandheden frem som noget vi er – ikke noget vi skal præstere.
Det er her, vi husker: vi behøver ikke finde vores sandhed – vi skal blot fjerne det, der skygger for den.
Yoga – en indstilling der påvirker
Når vi er på yogamåtten, øver vi os i nysgerrighed … accept … tålmodighed … respekt – og mere af samme.
Det er et særligt fokus i TriYoga aldrig bare at gøre det, man plejer. Aldrig bare gøre noget som helst …
Ikke være “doven” … altså ikke bare lade stå til, men …tage imod og undersøge.
Der er også fokus på at “blive på egen måtte” … i sammenligne sig med nogle, ikke dømme andre (fx om de er bedre/dårligere til øvelserne).
I det hele taget handler det om at søge hen et sted, øve sig i at komme til stedet og være i og med det, hvor der er fred.
Fred med det der er.
Og derfra kan der ske forandringer.
Dog er det sådan, at det ikke kan søges med en form for mekanisk tilgang: hvis bare jeg er i fred, så skerder noget – altså vi kan ikke bilde os selv ind, at vi er i fred…og så sker der noget.
Det er en, ja en total-tilstand kunne man kalde det … en befrielse, når vi oplever det.
Det er så også sådan, at freden inden i os, som kan sprede sig ud fra os.
Det kan vi se i små eksempler fra vores dagligdag. Det smitter simpelthen af.
I denne inspiration vil jeg gerne inspirere til at være ekstra-opmærksom på, at vi øver os i at nå tilstanden. Måske ligefrem søger med vores bevidsthed at nå den.
Hvorfor …. fordi …. den aktuelle situation i verden har brug for det. Der er så meget ufred…. jeg nøjes med at kalde det ufred over en bred kam, du genkender det hele selv.
Ufred løses med fred..
Eller måske mere nøjagtigt: hvis vi som mennesker ikke er i fred, så kan vi heller ikke forvente fred i verden.
Det er indbyrdes afhængigt.
Så som yogaudøvere kan vi bidrage til at der kommer fred… (mere ro, mere fornuft kald det hvad du vil) … hvis vi møder det med fred.
Måske du tænker, at det er et lille bidrag… men … alle bidrag tæller.
Måske du også tænker, at det er da helt umuligt at møde, det der sker med en indre fred … og ja, det kan sagtens være svært.
Men heldigvis har vi Complete Breath – det er en fantastisk vej til indre fred, til at skabe den.
Og vi har de gode meditative tilgange fra vores TriYoga praksis.
TriYoga flow april 25
Siddende flow – med fokus på skuldre og håndled
Om alignment
Hvorfor nu det? … kan jeg indimellem se, at nogle tænker, når jeg stædigt holder fast i forholdsvis små ting i min formidling af TriYoga.
Det kan fx være, når jeg siger:
- parallelle fødder … i knees to chest
- skulder over håndled … i cat
- lige linje fra knæ til hofte … i partial recline
- den bagerste hæl skal drejes lidt bagud … triangel og warrior
… og du har helt sikkert mange andre eksempler selv på dette også.
Og, der er altså en mening med det.
En mening med guidningen til den “korrekte stilling” eller alignment, som det også hedder på godt engelsk 😉
En mening som rækker langt videre end, at det skal se godt ud. Det gør det så, når det hele er “snor-lige” – men, det som er det vigtige er faktisk 2 ting:
For det første handler det om den sikre placering af kroppen i de forskellige positioner
For at opnå optimal effekt og undgå skader.
For det andet handler det om at øve sig i nærvær og derigennem være opmærksom på alle kropsdele.
Det er aldrig ligemeget, hvordan kroppen placeres i stillingerne.
Og det finurlige er, at hvis vi ikke er opmærksomme på det, så finder kroppen ofte ind i nogle kompenserende måder at være i positionen på, så det umiddelbart er “nemmere” at være der.
Et eksempel på det er i cat – til catbow ..både 1 og 2: det er umiddelbart nemmest for kroppen at “undgå” at skulder er over håndled, for så bliver bowet umiddelbart lettere. Dog er det sådan, at dét så betyder at der er risiko for en overbelastning af skuldrene OG at der ikke opbygges styrke via bowet.
Forleden var der en deltager, der sagde til mig – da jeg hjalp med at finde den rette alignment i half spider ved også at være opmærksom på benet der var i partial recline (der hvor der skal være en lige linje fra knæ til hofte, og hele fodsålen skal være i underlaget …så der skabes fundament i den side af kroppen for at positionen får optimal effekt) – “jamen, jeg aner ikke hvad der foregår på den side af kroppen lige nu”.
Det var forståeligt, når det nu er half spider der var fokus på, og som også har en alignment …og som var lidt udfordrende. Og, samtidig så er den anden side ligeså vigtig for positionen, for hele “meningen” med den og med den mulighed for forandring af kroppen, der også hører til.
Så, når du bliver guidet i din TriYoga praksis, så vid, at alle detaljerne er supervigtige … for “sikkerheden” og for udbyttet og for nærværet. Med forskellig vægt på disse elementer, afhængig af positionen.
Gør dit bedste for selv at glide ind i detaljerne … det kan man bedre efterhånden som man kender positionen … og når du udøver TriYoga uden at blive guidet, så husk det også 😉
Og … dén form for opmærksomhed og nærvær er jo så også yderst relevant udenfor yogamåtten.
