Skip to content

Gør ikke dette

Når vi prioriterer os selv og vores velbefindende, gør vi det for at kunne være i balance, have energi og tage ansvar for os selv i vores liv. Alligevel vækker den slags valg ofte både indre og ydre reaktioner. Og netop dér falder vi næsten altid i de samme to fælder, når vi formidler vores valg – til andre og til os selv.
Dem vil jeg gerne sætte lys på hér.
Ved at at rette fokus på hvad du IKKE skal, når du skal formidle dine valg og prioriteringer. Til andre. Og til dig selv.

Det er i øvrigt meget sjældent, at jeg siger noget om, hvad man IKKE skal. Jeg vil meget hellere fokusere på, hvad man KAN … 
Men lige i dette tilfælde vil jeg altså gerne inspirere til, hvad du IKKE skal.

DET ER TO TING:

  • SØG IKKE OM TILLADELSE TIL DIT VALG!
  • UNDGÅ RATIONALISERING!

Dette foregår tit samtidig, lige nu adskiller jeg dem.

RATIONALISERING – er en form for forsvarsmekanisme, hvor vi forsøger at finde gode – logiske – grunde til at retfærdiggøre. I denne sammenhæng: vores valg.
Det er altså ikke nok, at vi vælger, på baggrund af en konstaring af at det er nødvendigt fx at prioritere os selv og dermed ikke deltage i … et eller andet.
Vi kommer til at konstruere mange forklaringer, der dermed bliver en slags legitimering.  I og for os selv.  At det er ok at vælge som vi gør.

Kender du det?

AT SØGE TILLADELSE– er der, hvor vi prøver at få andre til at forstå vores valg, ved at forklare os virkelig meget. Og i den manøvre håber vi på en reaktion fra den/dem vi formidler valget til, der viser at de forstår os.
Og når de gør det, så kan vi trække vejret lidt lettere, og være med vores valg.

Kender du det?

 

GØR DETTE I STEDET
Når vi prioritere os selv, vælger vores velbefindende først, så falder vi – næsten – allesammen i disse fælder, så:

Vær opmærksom på din rationalisering … fx hvor mange gode grunde skal du hoste op med, for dig selv, for at det er ok at du vælger …?
Kunne 1 eller 2 være nok, som en basiskonstatering, og mikses med dine erfaringer i forhold til din energi og tid?

Vær opmærksom på hvordan du formidler det til andre … kommer du fx med en SÅ lang forklaring så den anden simpelthen er nødt til at forstå dit valg? … og hvad sker der egentligt, hvis du ikke bliver mødt med forståelse?



Jeg vil lige til sidst understrege, at jeg ikke mener, at du ikke må tænke dig godt om … at du ikke skal være i dialog med andre … og mere af samme.
Mit budskab er, at du de valg du tager omkring dit eget velbefindende, ikke skal soves ind i ret meget andet, end det du mærker og ved!

Så bliver du bedre uddannet i dig selv og dit eget liv – i en tid der kræver det!
Og, så viser du dig selv den kærlighed og respekt, som du fortjener!

Bliv venner med dit nervesystem

Dit nervesystem er din personlige radar.
Det er via dit nervesystem, du opfanger signaler.

Dem der kommer udefra og ind til dig.
Og dem der kommer indefra dig …og ud til dig, forstået således at de kommer dybt inde fra dig, og så langt du i dig at du kan registrere dem.
Og – du reagerer i forhold til det du opfanger. I dine tanker, følelser og handlinger.
Det sker helt automatisk.
For sådan er det med nervesystemet.

Det der også sker, er at reaktionerne oftest er på baggrund af tidligere erfaringer, historie der rækker bagud. Som dermed bliver dit afsæt i nutiden.
Og nogle gange er det virkelig også en god idé, at man lærer af sine erfaringer og ikke hamrer hovedet mod en mur mere end een gang.

Andre gange – og det er ret tit – er det begrænsende.
For nutiden er jo … nutiden. Og det er en god idé at møde den som sådan.

Det er særligt vigtigt at være opmærksom på det begrænsende når, vi vil forandre noget, når vi vil  nærme os selv på nye måder, når vil vil være i kontakt med os selv på ny.
Så vi ikke gør mere af det samme, på lidt anderledes måder.
Så vi ikke bremser os selv på vejen. Måske uden at vide det!

Heldigvis kan vi træne vores nervesystem til at blive mere bevidst. Til at mærke signalerne uden automatisk at reagere på gamle mønstre. Til at skabe små pauser, hvor vi kan vælge, hvordan vi vil møde nutiden – og dermed vores egne handlinger, følelser og tanker – med større frihed.

Det betyder ikke, at vi afviser vores erfaringer; tværtimod, de kan stadig guide os, men nu med en bevidsthed om, hvornår de hjælper, og hvornår de begrænser os.

Når vi begynder at lytte til vores nervesystem på denne måde, åbner vi døren til mere autentiske valg, mere nærvær med os selv og mere ro i mødet med livet – også når det udfordrer os.

Så næste gang dit nervesystem sender dig et signal, prøv at stoppe op et øjeblik og spørg: “Er dette nu, eller er det fortiden, der taler?”
Måske finder du, at du kan reagere helt anderledes – med større frihed og mere kærlig opmærksomhed på dig selv.

Meditation er magisk – og helt enkel

Har du nogensinde oplevet, at verden stopper et øjeblik, og du bare er til stede? At der opstår en ro og en klarhed, som føles større end dig selv?
Det er præcis det, meditation kan give os – en mulighed for at træde ind i et rum, hvor vi både er stille og fuldt levende på én gang.

Når vi udvider vores bevidsthed til at omfatte alle vores sanser og alle vores legemer – og lader det smelte sammen med den universelle bevidsthed – kan vi opleve klarhed og indsigt på måder, der overrasker os.

At få det hele til at smelte sammen betyder, at vi må træde ind i en særlig tilstand.
En tilstand, hvor vi ikke er båret af rationalitet, tanker, følelser eller noget andet. Det er en tilstand, hvor vi blot ER. Det er en oprindelig tilstand – en tilstand af og i kærlighed.

Når vi er i kærligheden, kan vi mærke universets energi – som i sin kerne også er kærlighed.
Dette møde med kærligheden bliver indgangen til indsigt, klarhed og visdom. Og det er her, det nye og skabende opstår.

I denne tilstand kan vi opleve en dyb genkendelse.
Vi får kontakt med en visdom, som både findes inden i os og udenfor os. Vi opdager, at alt det, der findes i universet, også findes i os.
Det er en smuk og kraftfuld oplevelse.

Vi kan nå denne særlige tilstand gennem en midlertidig pause fra al synlig aktivitet.
Når vi overgiver os til vores åndedræt – broen til sammensmeltningen – kan vi langsomt men sikkert lade os føre ind i en tilstand, hvor bevidstheden udvides, og vi smelter sammen med den universelle bevidsthed.

Og det sker, når vi mediterer.
Endnu mere kraftfuldt bliver det, når vi mediterer sammen med andre. Den fælles energi skaber et løft, som giver de optimale betingelser for en dybere og mere levende meditationsoplevelse.

Prøv det nu
Sæt dig et roligt sted.
Luk øjnene.
Tag et par dybe indåndinger og mærk, hvordan luften fylder dine lunger. Lad hver udånding være en invitation til at slippe tanker og spændinger. Bliv blot til stede i dit åndedræt.
Mærk din krop, dine sanser – og lad dig langsomt føre ind i et rum af ro, kærlighed og klarhed.
Selv fem minutter kan være nok til at mærke magien.

Meditation er en gave, du kan give dig selv – her og nu. Og hver gang du vender tilbage, opdager du lidt mere af dig selv og livet omkring dig.
Vil du læse mere om mine meditationstilbud, så klik her… & her

Spiritualitet – lige midt i hverdagen

Når vi hører ordet “spiritualitet”, tænker mange straks på mystiske oplevelser, ritualer og lignende.
Men spiritualitet handler ikke kun om særlige øjeblikke eller praksisser – det handler om, hvordan vi forholder os til livet, til os selv og til alt omkring os.

Spiritualitet er måden, vi møder vores dage på, de valg vi træffer, og den opmærksomhed, vi giver både os selv og andre.
Når vi lever med en bevidsthed om det, der er større end os selv, åbner vi døren til en dybere forståelse af livet. Vi begynder at se sammenhænge, føle samhørighed og møde både glæde og udfordringer med mere ro og tillid. Spiritualitet er ikke flugt fra hverdagen – tværtimod. Det er en måde at være til stede på, at skabe mening og at mærke livet helt tæt på.

At integrere spiritualitet i hverdagen kan være så simpelt som:

  • At tage et øjeblik for at trække vejret dybt, inden dagen begynder
  • At lægge mærke til små glæder og sige tak for dem
  • At handle med omsorg og omtanke i relationer og beslutninger
  • At tillade sig selv at mærke og reflektere over følelser uden at dømme dem

Når vi gør dette, bliver hverdagens øjeblikke til en praksis i nærvær, kærlighed og bevidsthed.
Vi opdager, at spiritualitet ikke er noget, vi skal “finde” et særligt sted – den lever allerede i os, i vores måde at være til stede på, i vores møde med livet.

En invitation
I dag kan du begynde med et lille skridt: stop op et øjeblik, træk vejret dybt, og mærk, hvor du er lige nu. Hvilken energi bringer du ind i din dag? Hvordan kan du møde livet med mere nærvær, taknemmelighed og åbent hjerte?

Spiritualitet er ikke en destination – det er en vej.
En vej, vi kan gå lige midt i hverdagen, og som gør livet rigere, smukkere og mere meningsfuldt, øjeblik for øjeblik.

Lederskab er et spejl for kulturen

Kultur skabes ikke på møder.
Den skabes i alt det, der sker, når ingen ser det – og du som leder er altid til stede.

Forleden overhørte jeg denne refleksion:
“Jeg vidste ikke, HVOR meget min egen måde at være på påvirkede teamet – før end jeg altså begyndte at lægge mærke til det.”

Og det ramte noget super-vigtigt:
Som leder former du kulturen ikke kun gennem strategiske beslutninger, men gennem måden du er til stede på, gennem dine små vaner og valg hver dag.

Det kan være:

  • Hvordan du reagerer, når ting ikke går som planlagt
  • Hvordan du giver feedback eller anerkender indsats
  • Hvordan du holder rummet for diskussion, tvivl og nye idéer

At være bevidst om egen energi, tone og tilstedeværelse ændrer ALT!

Beslutninger træffes med ro.
Samarbejde glider lettere, og medarbejderne mærker tryghed og retning – uden at der skal siges et ord ekstra.
Og – det har selvfølgelig STOR betydning for resultatet!

Det handler ikke om perfektion.
Det handler om opmærksomhed – om at forstå, at hvert lille valg smitter, og at nærvær og tydelighed er lige så strategiske som mål og deadlines.

At være leder er at være et levende spejl for kulturen.
Er du bevidst om det spejl og tager ansvar for det – bliver alt andet lettere!

Det er med ledelse som det er med træer

Tænk på træer i storm.
De står fast – ikke fordi vinden holder op – men fordi rødderne går dybt.
Det er styrken indefra, der gør, at de kan bøje sig uden at knække.

Sådan er det også med ledelse.
Når roen findes indvendigt, kan alt omkring bevæge sig, uden at retningen går tabt.

For nylig havde jeg en samtale med en leder, der sagde:
“Jeg prøver at skabe ro i mit team – men må erkende, at jeg alt for tit selv står midt i støj.”

Den mindede mig om, hvor tæt sammenhængen er mellem lederens egen tilstand – og den kultur, der skabes omkring dem.
Jeg møder det ofte: ledere, der ønsker nærvær, samarbejde og overskud i deres teams – men som mærker, at presset udefra trækker dem væk fra det, de egentlig vil skabe.

Det er et stille paradoks:

  • man kan ikke skabe klarhed, hvis man selv er urolig
  • man kan ikke skabe tillid, hvis man selv føler sig presset
  • man kan ikke skabe ro, hvis man selv er i tempo

Ledelse begynder indefra
I den måde man er til stede på.
I den energi og retning, man bringer med sig i et rum.

Når ledere bliver bevidste om, hvordan deres egen tilstand påvirker samarbejde, energi og beslutninger, opstår et helt andet ledelsesrum.
Der, hvor roen mærkes, samarbejdet flyder, og tilliden vokser naturligt.

Ledelse handler ikke kun om at sætte retning for andre, men om at kunne stå roligt i sin egen.
SÅ bliver ledelse bliver levende.
Og mennesker mærker, at de trygt kan følge med.