Hvordan opnår vi styrke? … og flexibilitet?
Fysisk .. og på alle andre måder?
Når vi kæmper, opnår vi det helt sikkert ikke!
At forcere åndedrættet … kæmpe sig igennem, så vi går længere end vi kan og lytter ikke til vores begrænsninger.
Og gør vi ikke det, så kan vi ikke komme “over den” ..”igennem den” …og blive stærkere.
Når vi i stedet stiller spørgsmålene:
– hvor “smooth” kan det blive
– hvor “elegant” kan det blive
– hvor lækkert føles det
…så er vi på vejen til at blive stærkere.
Fordi vi anerkender udgangspunktet, fordi vi er opmærksomme på at administrere kræfter og energi.
Vi har opgivet stædigheden og kampen..og lytter og arbejder med i stedet for mod – os selv.
Et af stederne vi kan spore dette, er i forbindelse med catbows.
Vi vil helt ned i bowet, eller kæmper tit med at komme det i hvert fald.
I kampens hede sker det at vi overhører guidningen, som er til for både at give sikkerhed (så vi ikke oparbejder en skade) og for at hjælpe til styrke-opbygning.
Og så sker der ingen styrkeopbygning. Og vi bliver ved med at føle, at vi “ikke kan”.
Hér tænker jeg på “håndfladen, alle fingre og især pegefingeren klistret ned i underlaget” … fordi der er en forbindelse fra pegefingeren til muskler i underarm og arm, der gør at hvis den ikke holdes helt nede i underlaget, så aktiverer vi ikke de muskler, de trænes ikke – og så …
Et andet sted vi kan spore det, er i forbindelse med brug af klodser når vi skal fra mountain til runner.
Det er en svær overgang, der kræver styrke og at ryggen krummes OG at vi får fat i nogle særlige mavemuskler – alt sammen så vi kan “få plads til at føre benet frem”.
En vej til at lære kroppen det, er at vi bruger klodser.
Så mange af dem, at vi kan få fat i bevægelsen af benet … få aktiveret alle ingredienserne i bevægelsen …så kroppen kan lære det…og til sidst – måske – ikke behøver ligeså mange klodser, som vi startede med.
Gør vi ikke det, så kæmper vi os gennem bevægelsen – og så ….
Et tredje sted er brug af klodser i hofteåbnende stillinger … i sær hvis vi har en fornemmelse af, at “vi plejer at kunne være i stillingen uden”.
Det der sker, er at vi spænder op …fysisk og psykisk ..og dermed modarbejder at fleksibiliteten kan komme til.
Måske du selv kender noget af dette?
Måske du kan genkende det i andre sammenhænge i din TriYoga-praksis?
Gør du …så prøv noget andet!
Det virker helt sikkert … bare giv det tid.