Hvordan møder du dig selv på yogamåtten?
Når du oplever asanas og/eller kryias der er udfordrende.
Når du oplever at, der er noget du ikke “kan” … eller en spænding som opleves vildt provokerende for dig – kropslig eller mentalt.

Den måde vi møder os selv på i disse situationer, er værd at være opmærksom på.
Ikke alene har det betydning for vores yogaoplevelse – det fortæller os også noget vigtigt, om os selv.  Til os selv. Og når vi lytter til dét, gør vores bedste, så udvikler vi os både på og udenfor yogamåtten.

Når vi oplever noget i yogaen er svært, kan vi vælge at være lidt opgivende eller irriteret eller tænke: det er fordi min krop ikke kan.
Når vi oplever en provokation i stræk eller stillinger, kan vi vælge at være fokuserede på provokationen som noget negativt, næsten u-udholdeligt.
Og der er sikkert rigtigt mange andre lignende måder, vi kan forholde os til det på ????

Og dette udgår som regel fra vores hoved….fx fra:
…tidligere erfaringer med læring
…tidligere erfaring med kroppen
…fra forestillinger om hvad vi burde kunne
…fra egoets ønsker om hvad vi VIL kunne
…fra sidste gang vi lavede samme øvelse

Ofte sker det allerede, inden vi skal ind i stillingen eller strækket.
Vi reagerer.
Er ikke tilstede i den aktuelle situation.
Og så har vi skabt “balladen” på forhånd… så reagerer kroppen på det. Og hovedet får som regel altid ret.

I Triyoga bruger vi bevidst kombinationen mellem åndedræt og bevægelse til at være så meget tilstede i det aktuelle, at hver gang er ny.
Med udgangspunkt i denne kombination – og ikke mindst Ujay lyden – kan vi øve os i at gøre hver situation ny.
Fokus på Ujay er en fantastisk vej til dette. Og det samme med Inner Eye Gaze.

Når vi oplever at reagere inden – og det er næsten uundgåeligt – så kan vi tilgå det med det udgangspunkt: at stillingen/strækket ikke er det som skaber udfordringen…men det som afslører udfordringen.
Hvis vi ikke havde udfordringen i kroppen, eller sindet, så ville vi ikke reagere.
Og, så kan vi lytte og reflektere over det, som afsløres.

Vi kan finde ind til, om der er noget vi kan gøre for at lette den provokation, som følger med udfordringen.
Kan vi bruge Ujay endnu mere bevidst?
Kan vi bruge props …. – også selvom vi egentligt synes de er irriterende at “slæbe rundt med”? …er de til mere hjælp end irritation, så vi kan møde provokation mere blidt?
Kan vi ændre vores tankegang? – mentalt og følelsesmæssigt?

Det handler ikke om fejlfinding… om at tænke begrænsende om sig selv… men om at møde det der sker nysgerrigt, og arbejde med det i stedet for imod det vi oplever.
Det vil helt sikkert og over tid resultere i at vi udvikler os.
På den måde som er bedst for os.

Og, det er både på yogamåtten og udenfor.
Fordi vi skaber en nysgerrig og flexibel tilgang til os selv, og det sætter spor i det måde vi møder verden på.