I en tidligere inspiration, har jeg skrevet om Inner Eye Gaze …som hedder bhrūmadhya mudra på sanskrit.
Nu skriver jeg om det igen – giver et andet perspektiv end sidst
I bhrūmadhya mudra søger øjenene ind mod punktet mellem øjenbrynene, hvor der er et chakra: det tredje øje/pineal chakraet/ajna chakraet – som det hedder alt efter hvilken tradition eller sprog man læner sig ind i.
Dette chakra rummer den energi, hvor man kan få kontakt til – og blive guidet af – sin højere bevidsthed.
Når energien flyder gennem alle vores chakra´ er … fra den nederste den af rygsøjlen og op … flyder det via vores indre øje og op til kronechakraet.
Vores chakra´ er vibrerer med vores egen historie – selvfølgelig med muligheden for at forløse, forandre mm. hvilket yoga- og pranavidyapraksis hjælper os med.
Når energiflowet når til vores indre øjne – og vi blidt “låser” dem – så vil flowet bevæge sig videre opad og ud … og det er derved muligt at nå til et punkt, hvor vi “når længere ud” end den fysiske verdens begrænsninger mm.
Vi har muligheden for at opleve det, se/høre/erfare det, som ikke umiddelbart ellers er muligt for os. Fordi vi er i vores fysiske krop. Med de tanker, den historie mm., der er dér.
Bhrūmadhya mudra giver os altså mulighed for at være i livet med et højere perspektiv, end vores tanker og følelser som regel lige formår.
Især når der er turbulens.
Uro.
Usikkerhed.
Det kan være i forbindelse med vores yogapraksis.
Og det kan være i forbindelse med livet generelt.
Lige nu er der en del turbulens i verden.
Det er voldsomt.
Det er – kan være – uforståeligt.
Bhrūmadhya mudra er en mulighed for os til at “spænde sikkkerhedsbæltet”, når vi oplever turbulensen.
Det er en mulighed for at være i det med et højere perspektiv.
Jeg siger ikke at det løser alt, at det bringer total afklaring med mere.
Men, det er en mudra vi kan bruge, så vi kan trække vejret – helt ind i vores inderste – og nå til en tilstand af … ja …nå til en tilstand, hvor vi er på toppen af bjerget og dér kan få øje på, det som er vigtigt vi ser.
Når vi ser så klart, som det er muligt, er det nemmere ikke at blive væltet omkuld af alt, hvad der sker omkring os.
Bhrūmadhya mudra træner vi i Triyoga … i flows, i asanas og i pranavidya.
Du kan også træne det udenfor yogamåtten.
Tag fat i mudraen i din hverdag. Øv dig i den, når du er alene.
Lad den vise dig en vej, når dine tanker og følelser kører i ring, bliver for meget eller lignende.
